Praktik i FrivilligCenter Greve foråret 2020

FrivilligCenter Greve er en non-profit organisation, der har til formål at støtte, udvikle og fremme den lokale frivillighed og deltagelsen i frivillige fællesskaber. Vores kerneopgaver er at støtte borgere, som ønsker at engagere sig som frivillige, og at understøtte lokale foreninger i deres daglige arbejde gennem eksempelvis rådgivning om frivilligrekruttering, projektudvikling, kommunikation og fundraising. Herudover driver vi projekter inden for integrations-, ældre- og ungeområdet. Vi er pt. tre medarbejdere, en frivillig webmaster og en frivillig bestyrelse. Vi holder til i Greve Borgerhus og deler kontor med Idræts- og Fritidssekretariatet og Greve Kommunes kultur- og fritidsforvaltning.

Dine opgaver
Da vi er en lille organisation, som er i konstant udvikling, leder vi efter en praktikant, som har lyst til lidt af hvert, men med mulighed for at fokusere på det, der har din interesse. Opgaverne kan f.eks. være inden for områderne:
• Udvikle det visuelle udtryk og materiale for nye projekter
• Ansvarlig for content til vores Facebook-side og hjemmeside
• Ansvarlig for nyhedsbrev
• Lave små videoer med gode frivillighedshistorier
• Skrive artikler
• Bidrage til fondsansøgninger
• Hjælpe med at planlægge og afvikle arrangementer og møder
• Holde oplæg om frivillighed
• Bistå projektlederne i deres arbejde, evt. få et ansvarsområde under et af projekterne.

Vores forventninger

Vi søger dig, der:

• Er i gang med en uddannelse inden for f.eks. kommunikation, sociale medier, socialt arbejde, socialvidenskab eller lign.
• Har erfaring med sociale medier og dets muligheder
• Har erfaring med produktion af videoer eller har mod på at lære det
• Har lyst til at udfordre dig selv og prøve kræfter med dit fag i praksis
• Både har sans for at være en del af et hold og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
• Er udadvendt og har gåpåmod
• Er entreprenant og idérig og kan følge tingene til dørs
• Har erfaring med frivilligt arbejde og deltagelse i foreningslivet, men ikke et krav

Vi tilbyder
• En fagligt relevant og udfordrende praktikstilling, hvor du får rig mulighed for at give dig i kast med spændende opgaver
• En høj grad af selvbestemmelse
• Mulighed for at dykke ned i et emne, der interesserer dig
• Mulighed for at bidrage til udviklingen af organisationen
• Indgående indblik i civilsamfundet
• Et fagligt relevant netværk
• Nogle meget søde og åbne kollegaer

Praktisk

Stillingen er ulønnet og med start februar 2020 (eller efter aftale). Timetal efter aftale. Arbejdspladsen er Greve Borgerhus, men der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Ansøgning

Motiveret ansøgning og CV sendes til Nicoline Alletorp på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi kalder løbende ind til samtaler inden jul, så skynd dig at send os en ansøgning. Du er meget velkommen til at ringe for at høre nærmere på 28 77 96 22.

 

Udskriv Email

Find forening

FindForeningNyweb

Bliv Frivillig

FrivilligNyWeb

At være frivillig giver...

FirkloverWebNy

Selvhjælp

selvhjaelp