Praktikstilling i FrivilligCenter Greve

En praktikplads til dig, der vil arbejde med kommunikation, SoMe og events

Har du lyst til at prøve kræfter med at løse forskellige typer kommunikationsopgaver i en mindre NGO? Og kan du arbejde strategisk og er en god relationsskaber?


Frivilligcenter Greve søger lige nu en kommunikations- og eventpraktikant til foråret 2019. Som praktikant hos os, får du mulighed for at få stor indflydelse på dine opgaver og arbejdstider, samtidig med at du får indblik i:
• NGO-branchen og frivilligcentrenes arbejde
• Samarbejdet mellem civilsamfund og kommune
• Projekt- og strategiudvikling
• Foreningsunderstøttelse
• Samarbejdet med frivillige


Dine opgaver vil være at:
• Udarbejde en SoMe-strategi for frivilligcentret med efterfølgende implementering.
• Stå for at lave ugentlige opslag på vores facebook-side.
• Skrive månedlige nyhedsbreve.
• Få en koordinerende rolle på et af vores events, såsom Greve Sommerfestival eller Frivilligbørs.
• Skrive artikler, lave flyers og videoer om vores projekter.


Dine kvalifikationer:
• Du går på en lang- eller mellemlang uddannelse.
• Du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.
• Du kan arbejde struktureret og skabe relationer.
• Du interesserer dig for kommunikation og sociale medier og håber at få arbejde inden for området, når du er færdig med studierne.
• Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra NGO- eller foreningsverdenen og gerne som frivillig.

Det praktiske
Praktikperioden ligger fra starten af februar til slutningen af juni. Arbejdstiden udgør 30 timer om ugen med en ugentlig fridag. Du får fleksible arbejdstider, og vi sørger for at tilpasse praktikken dine studier. Dog er vi typisk på kontoret mellem kl. 9 og 17. Praktikken er ulønnet, men vi kan dække en del af dine transportudgifter.


Vores fællesskab
Du vil blive en del af en arbejdsplads, som lægger stor vægt på det kollegiale fællesskab og faglig sparring. Vi står derfor altid klar til at hjælpe dig og sørger for, at du får en god introduktion til vores arbejdsplads og dine opgaver. Vores team består af 5 medarbejdere.


Om os
Frivilligcenter Greve er en selvstændig forening, der er finansieret af staten og Greve Kommune. Vores målsætning er at fremme og udvikle frivilligheden i Greve. Det gør vi bl.a. ved at hjælpe borgere i gang med frivilligt arbejde og rådgive lokale foreninger om projektudvikling, kompetenceudvikling og fundraising. Derudover har vi vores egne projekter på integrations- og ældreområdet. Vi støtter bl.a. flygtninge i at blive inkluderet i foreningslivet og på arbejdsmarkedet og forebygger ensomhed blandt ældre.


Deadline
Send os din ansøgning og dit CV inden mandag d. 17. december kl. 12 til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi afholder samtaler d. 19. og 20. december.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder Hugo Tietze på telefon: 60453870.

 

Udskriv Email

Find forening

FindForeningNyweb

Bliv Frivillig

FrivilligNyWeb

AT VÆRE FRIVILLIG

FirkloverWebNy

Selvhjælp

selvhjaelp