Projekt Q

Projekt Q er et mentorprojekt, der har til formål at ruste socialt udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til at blive en del af flere frivillige fællesskaber.

Med projekt Q ønsker vi at skabe en positiv forandring for de kvinder, som typisk lever en isoleret tilværelse, og som står udenfor arbejdsmarkedet. De kvinder vi vil nå ud til, har derudover problemstillinger som knytter sig til sproglige, sociale og økonomiske udfordringer. Nogle af kvinderne er f.eks. enlige forsørgere, har et lavt selvværd og har problemer med deres sundhed mens andre har svært ved at finde et arbejde pga. begrænset erhvervserfaring fra deres hjemlande.

Kvinderne i projekt Q har ofte et spinkelt kendskab til det danske foreningsliv og dets muligheder, da de i høj grad kommer fra lande med et begrænset foreningsliv. Netop foreningslivet udgør en oplagt mulighed for at blive en del af et frivilligt fællesskab, da kvinderne her kan styrke deres netværk, blive klogere på hvad de er gode til og samtidig øge deres trivsel. Projekt Q har derfor et stort fokus på at inddrage kvinderne i denne sfære at det danske samfund.

Vi ønsker at forandre kvindernes situation ved at tilknytte kvinderne til en frivillig social mentor fra kvindernes lokalområde i Greve. Kvindernes mødes med deres mentor typisk to gange om måneden i 1-3 timer ad gangen. Alt afhængig af kvindernes behov, hjælper mentorerne med at øve dansk, læse breve fra offentlige institutioner og anden hverdagsadministration. Derudover rådgiver mentorerne deres mentees om f.eks. deres uddannelses- og jobmuligheder.

For at støtte kvinderne i at udvide deres netværk afholder vi fællesarrangementerne for kvinder, hvor inviterer relevante fagpersoner ud til at fortælle om f.eks. det danske foreningsliv.

Projekt Q mangler lige nu sociale kvindelige mentorer i Greve. Du kan søge om at blive mentor via dette link

Projektet er støttet af Socialstyrelsen og er et samarbejde mellem Foreningen Nydansker og FrivilligCenter Greve.

Hvis du vil høre mere om projekt Q er du meget velkommen til at kontakte Anne Rohde på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 23479830.

Udskriv Email

Find forening

FindForeningNyweb

Bliv Frivillig

FrivilligNyWeb

At være frivillig giver...

FirkloverWebNy

Selvhjælp

selvhjaelp